112 skyttegravsdueller overstået

Præcis 70 år efter at 2. verdenskrig sluttede for Danmarks vedkommende, minus Bornholm, endte Sydøstfyns Forårsturnering, dog uden jubel i gaderne og bimlende kirkeklokker landet over. Havde det ikke været for et veritabelt tordenvejr, havde lærkerne dog formentlig kvidret ligeså lystigt som dengang.

Inden sidste runde stod hele 4 personer lige i point, så der var virkelig stor spænding om hvem, der skulle blive den første, som skulle indskrives på den nye pokal, efter at Stig Gorm – der i øvrigt var mødt op som tilskuer på den sidste aften – vandt den tidligere til ejendom sidste år. Ingen af de 4 skulle mødes indbyrdes, så det var en anden slags afslutning end ellers, hvor der har været en decideret finale mellem de to førende. Måske slet ikke dårligt, da alle var tvunget til at gå efter gevinsten og ikke kunne tænke i en taktisk remis. Kendt på forhånd var det trods alt, at dersom Martin Strandby vandt, ville han løbe med æren på bedste korrektion, og sådan skulle det blive, da Bjarne Lindenskov ikke kunne forhindre dette.

Thomas Kaas, der var den, som stod nærmest til at springe til, vandt ligeledes, mens Per Sørensen og Michael Nord hver måtte afgive en halv. Om de havde indset chancen for at nå toppen var lille, eller deres modstandere blot spillede ligeså godt på dagen, skal jeg lade være usagt.

Desværre var klubben løbet tør for gennemslagsnotationspapirer, ligesom der var mangel på bananer under krigen, så jeg ligger ikke inde med spilforløbene. I fyrrerne klarede man sig igennem med erstatningskaffe, og det gik da også fint med fotokopierne. Niels Erik Nielsen fik vist nok noteret nogle af spillene, så man sandsynligvis kan se dem på Fyns Skaks hjemmeside inden længe.

I basis 2 var der to kandidater til gruppesejren. Birger Olsen, der ellers var startet med 5 gevinster, sluttede af med to nederlag og måtte tage til takke med en delt andenplads med hans sidste modstander, Ove Matras. Dermed løb Erik Hansen med turneringssejren alene ved blot at spille remis mod Svend Veise.

I basis 3 var Svend Aage Hansen eneste ubesejrede inden sidste runde, men det lavede Ulla om på, og dermed måtte han tage til takke med en delt tredjeplads med Erling Bech Andersen. Per Andersen slog Kirsten Lund, der ellers havde lagt stærkt ud og førte efter 3 runder, og dermed strøg han til tops sammen med undertegnede, der egentlig spillede en mærkværdig turnering. I de 2 første runder var jeg en officer foran men smed begge gange et halvt point væk, og med blot en pind efter 3 partier, var der intet, der tydede på, at det skulle ende sådan; og jeg skal være den første til at indrømme, at store dele af de resterende 3½ point var meget heldige bragt hjem.

Basis 4 blev vundet ganske suverænt af Jens Frederiksen, der dog til sidst måtte lide et nederlag til Jørn Knudsen, der løb med tredjepladsen. I mellem dem havnede Peter Andersen, der givetvis har en fornuftig skakfremtid for sig, når han ligesom andre drengespillere får tålmodighed til at tænke lidt længere over trækkene. Dagens største overraskelse i gruppen var Mark Hansens gevinst over Hans-Jørn Nielsen. Om det var ham eller jeg, der fik taget turneringens sidste træk, er lidt uklart. Men skal vi ikke blot overdrage æren til langelænderen; ligesom Winston Churchill fik den største hæder for at have sat punktum på krigen?

Som da de 4 allierede lande delte Tyskland mellem sig efterfølgende, så fik Tårnet en mand på podiet i alle grupper. Hvem af dem, der så helst vil sammenlignes med skabelsen af DDR, må de klare indbyrdes.

Det er hermed historie – mørklægningsgardinerne er hevet ned – næste tirsdag står den på klubbens lynturnering. Som det er blevet kutyme de seneste år, er de fremmede spillere også velkomne, ligesom samdrægtigheden i grænseregionen har fjerne mange barrierer. Tilmelding sker her: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=22799

Skrevet af Allan Hallgren Hansen den 6. maj 2015